Kort præsentation af de seks fokusområder:

  • Værdier på spil (indskolingen)
    Forløbet vil synliggøre forbindelsen mellem følelser, værdier og de valg, som eleverne hele tiden skal træffe i forhold til etiske og moralske spørgsmål. Udgangspunktet er et værdispil, som indeholder opgaver, der kan fungere som støtte i skolens arbejde med aktivt og bevidst at stimulere eleverne til at forstå klassens fælles og divergerende værdier. Se mere her:


  • Lego Wedo (indskolingen)
    Forløbet vil have fokus på arbejdet med Lego-konstruktioner. Igennem arbejdet med disse vil eleverne lære grundlæggende programmering og at følge en byggevejledning. I arbejdsprocessen erkender, formulerer, afgrænser og løser eleverne problemer og vurderer løsningerne, samt udtænker og gennemfører egne opfindelser og eksperimenter.
    Forløbet vil relatere til Fælles mål i matematik samt natur og teknik.

  • Lego Mindstorm (mellemtrinnet)
    Forløbet vil tage udgangspunkt i at arbejde og lege med LEGO-robotter, og der tilrettelægges en række praktiske eksperimenter. Når børn og unge arbejder med robotter, stiller de spørgsmål (hvad nu hvis.. og hvis ikke...) og udtænker og gennemfører egne ræsonnementer. I arbejdsprocessen vil eleverne afgrænse og løse de problemer, som de støder på, og vurdere løsningerne. Tal og formler anvendes undervejs i praktiske sammenhænge.

  • Computerspil i undervisningen (mellemtrinnet)
    For mange drenge i skolen kan det være vanskeligt at opretholde koncentration og motivation samtidig i undervisningen. Forløbet vil tage udgangspunkt i, at vi ved, at computerspil er det foretrukne medie i drengenes fritidsliv. Med fokus på de læringspotentialer der ligger at inddrage spil i undervisningssammenhænge. Ikke for spillets skyld, men for de faglige pointer der kan opnås ved at bruge dem.

  • Innovation – Step by Step (mellemtrinnet)
    Innovation step by step er bygget op om en case og tager således udgangspunkt i den konkrete virkelighed. Læringen tjener således et klart formål og anvendes til konkret problemløsning. Udgangspunktet for det tværfaglige materiale er arkitektur og design, som findes alle steder, hvad enten man cykler gennem byen, laver mad i køkkenet eller taler i mobiltelefon. Arkitektur og design handler bl.a. om form, farver, rum og materialer, men det handler også om stemninger, følelser og om, hvordan vi kan leve vores liv. Se mere her:

  • Innovation-Camp (udskolingen)
    CFU-konsulenten laver i samarbejde med klassen lærer/lærere et camp-lignende forløb, hvor eleverne gennem et intenst forløb (gerne på tværs af klasser) arbejder med idégenerering og –udvikling og innovation, evt. i samarbejde med kommunen eller lokale erhvervsvirksomheder. Se mere her:

  • Cooperative Learning (udskolingen)
    Forløbet vil tage udgangspunkt i samarbejdende læring, som er en særlig måde at tænke undervisning, læring og didaktik på. Her vil elevernes interaktion struktureres efter specifikke gennemarbejdede principper. Disse principper er med til at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer og skabe en inkluderende og rummelig læringsstrategi med højt elevaktivitetsniveau og rige udfoldelsesmuligheder. Se mere her: